Dansker rammer million-gevinst i Eurojackpot

20. marts 2017 11:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

For en dansk lotto-spiller blev weekenden noget sjovere, da spilleren ramte andenpræmien og dermed kan indløse godt 1,1 million kroner

Dansker rammer million-gevinst i Eurojackpot
Arkivfoto: Danske Spil.

Der var ingen, der løb med førstepræmien, da Eurojackpot fredag blev udtrukket – men en heldig dansker har i den fælles-europæiske udgave af Lotto vundet godt en million kroner. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Eurojackpot er spillet med de store gevinster, og for en dansker, var en andenpræmie nok. Således vandt den heldige person 1.134.920 kroner ved fredagens Eurojackpot-trækning.

Der var ikke nogen vindere af førstepræmiepuljen. Det betyder, at gevinsten vokser til 309 millioner kroner på fredag i denne uge.

De heldige vindertal fra fredag:

Vindertal: 3, 16, 25, 38, 45
Stjernetal: 7, 8

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu