Dansker tæt på Europa-toppen

17. februar 2013 17:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dansker tæt på Europa-toppen
Billede mangler

Den 24-årige Sparta-atlet Rasmus Wejnold Jørgensen nærmer sig Europa-toppen i stangspring.

Med en personlig rekord i Potsdam på 5,63 meter, det højeste en dansker har sprunget siden 2004, avancerede han 13 pladser på årets Europarangliste til nr. 12.

Han er potentiel finalist ved det kommende inde-EM i Göteborg samtidig med, at han klarede sommerens VM-krav.

Den danske inderekord indehaves af Martin Voss og er på 5,72 meter fra 1995, mens Piotr Buchiarski har udendørsrekorden med 5,75 meter (2002).

– Der er langt derop, men nu må vi se. Det er i hvert fald på tide med en ny dansk rekord, siger Rasmus Wejnold Jørgensen.

For anden gang i år forbedrede 24-årige Nick Ekelund-Arenander sin egen danske rekord på 400 meter indendørs, da han vandt det svenske mesterskab i Norrköping i 46.85.

KIF-sprinteren har dansk mor og svensk far og dobbelt statsborgerskab og kan stille op ved både danske og svenske mesterskaber.

Torsdag løber han i Globen i Stockholm, inden han næste weekend i Skive forsvarer sine danske titler på 200 og 400 meter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu