Danskere klar til Iran-krig

10. februar 2012 07:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danskere klar til Iran-krig
Billede mangler

Erfaringerne fra Afghanistan og Irak får ikke den danske befolkning til at afvise at gå i krig mod Iran. Tværtimod. 37 procent af den danske befolkning er klar til at bombe iranske atomfaciliteter. Det skriver Metroxpress i dag på baggrund af en stor undersøgelse.
Samtidig er vi de mest ivrige for at påføre Iran hårdere økonomiske sanktioner. 3 ud af 4 går ind for det, hvilket bringer Danmark til tops i undersøgelsen, der sammenligner holdningen i Tyskland, Storbritannien, USA, Mellemøsten, Norge, Finland og Sverige.
Kommer det til spørgsmålet om en decideret militær invasion af Iran, er danskerne helt klar. 27 procent ville støtte en invasion med danske tropper. Ingen af de andre adspurgte befolkninger tilslutter sig invasion i så høj grad.
Men den danske lyst til krig mod Iran overrakser ikke lektor fra forsvarsakademiet, Peter Vigge Jakobsen.
“Siden Murens fald har Danmark ændret udenrigs- og sikkerhedspolitikken fra at være skeptisk over for militære indgreb til en aktivistisk kurs, hvor det er legitimt at anvende militær magt, hvis det tjener danske interesser,” siger han til Metroxpress.
I den mere kontroversielle end af undersøgelsen viser det sig, at 17 procent af danskerne vil give støtte til at likvidere videnskabsmænd, der arbejder med Irans atomprogram.
Kilde: Metroxpress

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu