Danskerne er solidariske: De bredeste skuldre skal bære mest

10. april 2012 00:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Danskerne er solidariske: De bredeste skuldre skal bære mest
Billede mangler

De rige skal betale mere end de allerede gør for at sikre velfærdssamfundet, mener flertallet af danskerne ifølge en ny undersøgelse.
 
De bredeste skuldre i det danske samfund bør bære en større del af den fælles byrde. Sådan lyder en version af det retfærdige velfærdssamfund.
 
Men faktisk er det også en utvetydig erklæring fra et bredt flertal bestående af 53 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse.
 
Undersøgelsen, der er foretaget af Yougov for Ugebrevet A4, afslører, at danskerne ikke alene hylder det grundlæggende princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, men også at der er markant store borgerlige vælgergrupper, der ligefrem mener, at de bredeste skuldre bør bære mere, end de allerede gør.
 
Således mener hele 35 procent af Venstres vælgere og over halvdelen af Dansk Folkepartis vælgere, at de rigeste bør løfte nogle større dele af samfundets byrder.
 
Undersøgelsen bekræfter, at danskerne generelt er solidariske med hinanden, mener Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og medlem af byrådet i Gladsaxe Kommune for Socialdemokraterne.
 
“I Danmark er der en lang tradition for, at danskerne bakker op om velfærdsstaten. Mange synes faktisk, det er en god ide at have en fælles finansiering, så alle har adgang til hovedparten af de basale ydelser,” siger han.
 
Politisk ordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby, er ikke overasket over undersøgelsens resultater. Hun mener nemlig, at det ligger helt naturligt til danskerne, og dermed også Venstres vælgere, at de bredeste skuldre skal bære mest.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu