Danskerne sover mere ude

8. marts 2013 09:39 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danskerne sover mere ude
Billede mangler

På trods af tomme lommer og hårde tider for mange brancher var der i januar flere danskere, der snuppede en nat med bløde dyner og roomservice. Men fra 2013 til 2013 var der et lille fald i antal overnatninger på både hotel, vandrehjem, feriecentre og feriehuse viser nye tal fra Danmarks Statistik.

 

I januar var der 816.000 overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrehjem. Det er samlet set en stigning på fire procent i forhold til samme måned sidste år.

Hotellerne oplevede en stigning på fem procent i årets første måned. 29.000 flere overnatninger. Også antallet af overnatninger på vandrerhjem steg med hele otte procent, svarende til 2000 flere overnatninger. Men feriecentrene havde en nedgang i samme måned på 1000 overnatninger, hvilket svarer til en procent.

Hotellernes stigning er både på grund af gæster fra andre lande, som overnattede på danske hoteller 8.000 gange mere end sidste år, svarende til en fem procents stigning. Men også danskerne bidrog med 16.000 flere overnatninger – en stigning på fire procent.

Sammenlagt var der fire procent flere overnatninger i Region Hovedstaden og Sjælland, også vest for Storebælt steg antallet af overnatninger med fire procent.

På årsbasis blev der fra februar 2012 til januar 2013 overnattet 29 millioner gange på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og på lystbåde. Det er et fald på 212.000 overnatninger eller en procent i forhold til året før.

Feriehusene i Danmark oplevede også en stigning i årets første måned, hvor 24.000 flere overnattede end samme måned året før. Det er en stigning på 11 procent. Den danske andel af det samlede antal overnatninger faldt en procent, og det samme gjaldt for tyskerne.

Dog sov flere tyskere i danske feriehuse i januar 2013 end i 2012 – 14.000 flere overnatninger, som er en stigning på ni procent.

Fra februar 2012 til januar 2013 var der 223.000 overnatninger i udlejede feriehuse, som svarer til en procent færre end året før. Dog steg de danske overnatninger her med 139.000 eller fire procent i perioden, mens de udenlandske faldt med 361.000 eller tre procent.

Den 31. januar 2013 var der booket 188.400 hus-uger i det danske ferieland for resten af 2013, men det er et fald på 5.700 bookninger sammenlignet med resten af året 2012. Danskerne er altså blevet lidt dårligere til at planlægge ferie fremadrettet i feriehusene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu