Danskerne vilde med charterrejser

12. april 2013 09:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Danskerne vilde med charterrejser
Billede mangler

Danskerne kan godt lide en chartertur ned til de varmere himmelstrøg. Trods økonomisk krise har danskerne ikke skåret ned på deres feriebudget, og charterselskaberne solgte sidste år 1,3 mio. rejser.

Det er tæt på rekorden tilbage fra 2007. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Tallene stammer fra en opgørelsen som Rejsearrangørerne i Danmark, RID, har lavet. Heri kan man se, at det i 2012 var Spies, Star Tour og Apollo, der sendt flest danskere udenlands på chartertur.

Foreningen siger selv, at siden 2009 har der været fremgang i antallet af solgte charterrejser. Der bliver dog vendt lidt rundt på fordelingen mellem selskaber. I de senere år er det nemlig Star Tour, der har haft den største fremgang.

Selskabet sendt sidste år 244.527 danskere ud at rejse. Det er omkring 10.000 mindre end Spies på førstepladsen, og Star Tour har alene stået for det meste af charterbranchens vækst de sidste fire år.

Selskabet var dog også det, der skar mest ned, da krisen for alvor kradsene i 2002 og 2003 efter terrorangrebene i New York.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu