Dårlig ryg holder dronning Margrethe hjemme fra Chile

9. februar 2013 11:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dårlig ryg holder dronning Margrethe hjemme fra Chile
Foto: Wikipedia.

Dronning Margrethe har problemer med dårlig ryg og det sætter en stopper for regentparrets planlagte statsbesøg i Chile i marts, oplyser hoffet i en pressemeddelelse.

 

Dronning Margrethe har slidgigt i ryggen, og derfor råder lægerne hende til at blive hjemme fra rejsen, som skulle have fundet sted fra den 10.-15. marts.

»Det er lægernes vurdering, at den lange flyvetur kombineret med de krav og forventninger, der er til at gennemføre et statsbesøg, i den aktuelle behandlingssituation vil være for belastende for Dronningen at gennemføre,« står der i pressemeddelelsen om dronning Margretes rygproblemer, der kan læses i sin helhed her.

Det officielle besøg er dog ikke afblæst, idet kronprins Frederik og kronprinsesse Mary rejser til Chile, og dermed vil størstedelen af det planlagte program blive gennemført. Under rejsen skal kronprinsparret blandt andet besøge Santiago, Valparaiso og det nordlige Chile.

Cirka 50 virksomheder deltager også i besøget, som blandt andet har til formål at styrke handlen mellem Chile og Danmark.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu