David Miliband forlader parlamentet for drømmejob i USA

27. marts 2013 05:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
David Miliband forlader parlamentet for drømmejob i USA
Billede mangler

STORBRITANNIEN: Tidligere udenrigsminister David Miliband har planer om at træde ud af det britiske parlament for at arbejde for en velgørenhedsorganisation i USA, skriver avisen Daily Mirror.

 

Ifølge BBC skal den 47-årige politiker stå i spidsen for The International Rescue Committee i New York.

47-årige David Miliband blev i 2010 overraskende slået ved partiets formandsvalg af sin egen lillebror Ed.

Siden har formandsvalget har David Miliband ført en mere tilbagetrukken tilværelse i det britiske parlament og valgt ikke at være en del af brorens skyggekabinet.

Der har ifølge BBC været udbredte rygter om en tilbagevenden til en mere fremtrædende position i partiet, hvor lillebror Ed har insisteret på, at døren stod åben for ham.

Ifølge Daily Mirror vil David Miliband offentliggøre sin beslutning onsdag morgen.

David Miliband har tidligere sagt, at det har været rigtigt for ham at træde ud af rampelyset og undgå den »daglige sæbeopera« det kunne resultere i at skulle arbejde side om side med sin bror.

Hans beslutning udløser et suppleringsvalg i South Shields-kredsen, som han har repræsenteret siden 2001.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu