DCU-boss: Vi gjorde det rigtige

31. januar 2013 12:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DCU-boss: Vi gjorde det rigtige
Billede mangler

Hademails, hærværk, trusler og ønsker om pludselig død.

 

Det danske cykelpublikum tog ikke med fløjlshandsker på de ledende skikkelser i Danmarks Cykle Union (DCU), da Michael Rasmussen i 2007 blev taget ud af Tour de France af sit daværende hold Rabobank.

Det var DCU, der med sportschef Jesper Worre som budbringer afslørede, at den danske Tour-udfordrer havde fået så mange advarsler, at man ikke ville have ham på landsholdet. Og herefter rullede en medielavine, der fik både Tour-societetet og Rabobanks ledelse til at ryste så meget på hånden, at man ikke turde binde an med den ellers stærkt kørende danske cykelstjerne. Men selv om DCU i dag kan ligne den moralske vinder, når Michael Rasmussen står frem og indrømmer brugen af doping, er der ingen glæde hos eks-formand Tom Lund.

– Det har bestemt været hårdt, for både Jesper Worre og jeg selv blev kritiseret i meget hårde vendinger for vores rolle i hele Michael Rasmussen-affæren, erkender Lund.

– Jeg er glad for, at vi i DCU har stået fast i hele dette forløb, selv om vi kom ud i et voldsomt stormvejr. Men jeg har ikke den luksus at glæde mig over sagen som sådan. Det er trist for cykelsporten, siger Tom Lund til sporten.dk.

– Jeg lider hverken af hævngerrighed eller skadefryd overfor Michael Rasmussen. Men jeg håber, at Michael nu lægger sin historie frem i alle detaljer, lyder det fra Tom Lund, der for nylig gik af efter otte år som DCU-formand og overlod roret til Niels Sørensen.   

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu