De farlige investeringer

17. april 2013 21:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
De farlige investeringer
Billede mangler

16. september 2012. Silkeborg-spiller Christopher Poulsen trykker på ’send kl. 13.50, og hans tweet åbenbarer sig omgående på Twitter: ’Frank Buch-Andersen taler om moral!! Så vær venlig at købe de vindmøller tilbage du solgte i sin tid fra Green Wind Energy’.

 

Et signal med undertoner af desperation og måske allerede dengang et forsigtigt ønske om hjælp. Godt et halvt år efter er Christopher Poulsen fyret fra sin klub på grund af dokumentfalsk, han risikerer en politianmeldelse, og han har balanceret på kanten af alvorlig personlig, mental deroute.

En nedtur, der begyndte på toppen. Dengang i 2006, hvor finanskrisen endnu ikke havde slået rødder, hvor lønningerne for fodboldspillere var svulmet unaturligt op, og hvor man kunne plukke investeringsprojekter fra alverdens udbydere og bare vente på afkastet uden at bekymre sig om, hvad der stod med småt.

– Vindmøller blev de nye ’bulkcarriers. I perioder måtte vi nærmest ’sweepe foyeren på stadion for projektsælgere, som Brøndbys daværende pressechef, Thomas Lützen, har tweetet.

Projektsælgere, der tilbød hurtige, nemme løsninger i en populær, bæredygtig branche som vindmølle-industrien, og fodboldspillere som jagtede millioner, som skulle danne grobund for den smarte pensionsopsparing i form af investeringer i vindmøller. En hidsig jagt, der for nogen blev til en økonomisk livsfarlig manøvre. Deriblandt Christopher Poulsen.

Føler sig snydt

Fodboldspillere blev et eftertragtet bytte for disse projektsælgere. Masser af penge, minimal rådgivning. Virksomheden Green Wind Energy, der havde Frank Buch-Andersen som direktør 2007-2009, forsøgte i den periode at sælge anparter i tyske vindmøller til Superliga-spillere. Man hyrede en ekstern konsulent, sælgeren Børge Bang, til at stå for salget af vindmøllerne til de danske spillere.

Han allierede sig med to tidligere fodboldspillere, der skulle få de spillere, der skulle investere, til at sænke paraderne og gøre vindmølleprojektet mere spiselig. Det lykkedes de to tidligere spillere, Martin Nielsen og Christian Magleby, at få 40-50 spillere til at skrive under som anpartshavere af en vindmølle. Spillere, som i dag har lidt store økonomiske tab, og som føler sig snydt.

Ifølge BTs oplysninger foregik det sådan, at sælgerne udvalgte sig en af de mere etablerede spillere i truppen, og han skulle så samle den flok spillere, der kunne være potentielle købere. Det skulle være spillere med en løn, der var et vist stykke over topskat-niveau, eller som havde mulighed for at komme til udlandet og tjene store penge.

Derefter blev der arrangeret et møde, der foregik uden klubbens vidende. En daværende klubleder fra Brøndby fortæller eksempelvis, at der ude foran omklædningsrummet på en opslagstavle hang en seddel med information om sådan et møde. Den pågældende leder rev sedlen ned, for ’klubben skulle ikke blåstemple sådan noget’, som lederen siger anonymt.

Mens klubberne holdt sig ude af projektet, blev man i spillernes fagforening, Spillerforeningen, ikke rådet til ikke at investere. Tværtimod. Flere spillere fortæller anonymt, at formanden for Spillerforeningen, Thomas Lindrup, anbefalede at investere i vindmøllerne og havde selv skrevet sig op for adskillige andele, og samtidig var Green Wind Energy sponsor i Spillerforeningen. Det har ikke været muligt for BT at få en kommentar fra Lindrup, der stadig er formand.

Som vinden blæser

Der var da også en del at anbefale. Spillerne fik at vide, at deres investering ville være fordoblet i løbet af 10 år, at indskuddet ville blive betalt fra skattefradraget, at møllerne var velforsikrede, at investeringen ville være en slags pension, at der var penge nok til administration, og at Green Wind Energy skulle stå for administrationen af vindmøllerne.

– Og så var der garanteret en mindste pris pr. kilowatt time i Tyskland. Der var budgetteret med 80 procent af den vind, der havde været de sidste 30 år i Tyskland, hvilket jo så fint ud. Så man fik at vide, at det kun kunne gå galt, hvis vinden ikke blæste, som en anonym spiller siger.

Alt det blev præsenteret på møderne og i et prospekt, der viste sig at være langt fra sandheden. Flere af møllerne blev hurtigt overbelånte og tjente intet ind, administrationsomkostningerne og renterne eksploderede, og samtlige anpartshavere har i flere år nu fået girokort ind ad døren med opkrævninger på større beløb for at dække underskuddet.

Gik konkurs

Allerede i 2010 kom de første meldinger fra prominente spillere som Leon Andreasen, Thomas Kahlenberg og Michael Silberbauer, der alle havde store uforudsete betalinger, og som følte sig snydt. For den tidligere FCM-målmand Peter Skov-Jensen betød den farlige investering, at han gik personlig konkurs.

– Jeg kunne jo ikke betale de her regninger fra Green Wind. På et tidspunkt ryger man i fogedretten, og det har jeg så været med to af de her vindmøller. Man har nogle bekymringer med sig selv, med familien. Bliver man smidt ud af huset? Så der har været store bekymringer, sagde Peter Skov-Jensen dengang.

Det er ikke alle, der har haft store økonomiske tab på vindmøllerne. Viasats kommentator Carsten Werge har en mølle sammen med ni andre, deriblandt Per Frimann, og han har ikke oplevet problemer.

– Det er korrekt, at jeg er investor i en mølle. Vi har slet ikke haft problemer med det. Det er jo en investering, og der er så nogen, der har været uheldige, men det har vi så ikke. Det er ikke en overskudsforretning endnu. Der er naturligvis en skattefordel de første par år, og så skal det gerne hvile i sig selv, og så når møllen er betalt, eller om man vælger at sælge den, kan man få nogle penge i lommen, siger Werge.

– I vores tilfælde er vi 10 mand, der har købt en andel hver, og så hæfter man kun for en tiendedel. Det handler om, at hvis du har en gruppe investorer, og den gruppe er stabil, sker der ikke noget. I de andre tilfælde, er der nogen, der er faldet fra, og så hæfter man, med mindre man har lavet andre aftaler. I vores gruppe kører det fint, siger han.

Generelt problem

Problemet for Christopher Poulsens vindmølle-projekt har været, at det har været et såkaldt kommanditselskab, der har to typer af investorer: En komplementar og kommanditister. Komplementaren hæfter personligt og uden begrænsning for selskabets forpligtelser, hvilket altså skete for Poulsen, da regningen på 100.000 euro landede på hans bord.

De fleste berørte spillere har erklæret, at de selv er ansvarlige for de fejlslagne investeringer på trods af, de ikke har fået det lovede afkast. Ifølge Spillerforeningen handler det om dårlig rådgivning, hvilket er et generelt problem for unge spillere med mange penge.

– Det er noget, vi taler meget om, hvad vi skal gøre ved her i Spillerforeningen, for vi har et større problem blandt fodboldspillere mht. penge-investeringer. Der er for mange, der er lette ofre, og som ender i økonomisk uføre, taber alt, så de går personlig konkurs, siger foreningens direktør, Mads Øland, der ikke har nogen kommentarer om formand Thomas Lindrups rolle i vindmølle-salgene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu