Debutant: Så det i TV – har ikke hørt fra Olsen

12. marts 2013 15:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Debutant: Så det i TV - har ikke hørt fra Olsen
Billede mangler

Den nyhed skabte naturligvis stor glæde hos den 21-årige nordjyde, som fik overbragt nyheden på live tv.

– Jeg så det først i tv nu her, jeg har faktisk ikke snakket med Morten Olsen. Jeg fandt først ud af i formiddags, at der var udtagelse her til eftermiddag. Og så tænkte jeg, at den måtte jeg hellere følge med i, siger højrekanten, da sporten.dk fanger ham på telefonen.

– Jeg er selvfølgelig utrolig glad. Det er noget, jeg har arbejdet hen mod i lang tid og en af de målsætninger, jeg har sat mig selv, lyder det fra Kasper Kusk, der er søn af den tidligere Superligatræner Søren Kusk.

Kasper Kusk var med på ligalandsholdets tur i vinterpausen, men det er hans debut på A-landsholdet. Morten Olsen fremhævede flere Kusk-kvaliteter på pressemødet, hvor han samtidig understregede, at Kusk imponerede på ligalandsholdets tur, men at det er vigtigt at huske på, at han ’stadig er et talent’.

– . Morten har sagt, at han godt kan lide mit drive og min offensive spillestil. Jeg synes egentlig også, jeg har vist mig godt frem i Superligaen, hvor jeg har fået bevist, hvad det er, jeg står for, siger Kusk, som er bevidst om, at der pludselig er gået meget stærkt for ham med først at blive en Superliga-profil og nu altså også landsholdsspiller.

– For et år siden så det måske ikke så realistisk ud, at det skulle ske nu, men jeg er bare glad for, at det er lykkedes mig. siger Kusk, der trods den overraskende udtagelse ikke har den store fejring i støbeskeen.

– Nja… Vi har fri fra træning i dag, så jeg kan slappe lidt af og nyde det i dag, men i morgen er der træning igen, og så skal jeg ud og gøre det samme, som jeg plejer, siger Kasper Kusk, som endnu ikke har nået at gøre sig de store overvejelser om, hvorvidt han kan få spilletid i de to vitale kval-kampe.

– Jeg må vise, hvad jeg står for og se, om der falder spilletid af. Det gælder for mig om at bidrage med det, jeg kan, og så må Morten vurdere, om jeg skal spille, lyder det.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu