Demonstration mødt af politi og peberspray

6. marts 2012 20:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Demonstration mødt af politi og peberspray
Billede mangler

Politiet har taget peberspray i brug mod 100 demonstranter Nørre Voldgade i København.
De mange unge mennesker er på gaden fordi Venstres Ungdom i aften har inviteret den kontroversielle Daniel Carlsen fra Danskernes Parti til debat, og den invitation har skabt vrede i det autonome miljø, det skriver Ekstra Bladet.
“Det føles som chili gange hundrede, og det gør bare ondt,” siger en 21-årig demonstrant, som er smurt ind i peberspray til ekstrabladet.dk.
Daniel Carlsen har siden 16-års alderen været medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse frem til 2011, hvor han dannede sit eget parti under navnet, Danskernes Parti. Han har været frontfigur i flere racistiske og voldelige grupper, og er tilknyttet hooligangruppen White Pride fra Århus.
Og det er i modstand mod de kontroversielle synspunkter, at de autonome demonstranter er på gaden.
“Vi er nødt til at vise at vi ikke vil finde os i at danskere med anden etnisk baggrund ikke kan gå på gaden uden at blive chikaneret,” siger den unge demonstrant.
Der er indtil videre ingen forlydende om nogen anholdte.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu