Den danske Grand Prix-vinder Anders Frandsen er død

3. januar 2012 12:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Den danske Grand Prix-vinder Anders Frandsen er død
Billede mangler

Anders Frandsen, der vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1991 med ”Lige der hvor hjertet slår”, døde kort efter sin 51 års fødselsdag.
 
Det var i 1991, Anders Frandsen sang – og vandt – Dansk Melodi Grand Prix med Michael Elo’s sang, ”Lige der hvor hjertet slår”. Ved det Europæiske melodi Grand Prix i Rom havnede sangen dog langt nede på listen.
Udover Grand Prix-vinder var Anders Frandsen tv-vært.
 
Karrieren begyndte på københavnske Kanal 2, hvor Anders Frandsen var morgenvært sammen med Camilla Miehe-Renard fra 1986 til 1988.
 
Efter sit musik-gennembrud fik Anders Frandsen flere tv-optrædener som vært – både som vært for ”Stjerneskyd” samt ”Knald eller Fald” på TV3.
 
Men Anders Frandsen var også lidt af en designer. Mest kendt er hans smør-holder til Kærgården. Den blev solgt gennem eget firma, Corpus, der producerede design- og gaveartikler.
 
Anders Frandsen solgte Corpus i 2007 og flyttede herefter til Thailand.
 
Ifølge tv2.dk var det angiveligt nære venner af den tidligere Grand Prix-vinder, der fandt ham død i hans lejlighed i Hellerup.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu