Den danske rocker Steen Damkjær myrdet i Sverige

19. juni 2012 06:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Den danske rocker Steen Damkjær myrdet i Sverige
Billede mangler

Søndag blev Steen Damkjær, medlem af rockergruppen Outlaws, fundet myrdet i sin bil, der var parkeret på en motorvejsrasteplads i Sydsverige.
 
Den 53-årige danske rocker sad i sin Kenworth-lastbil. Politiet fandt ham, da de var i gang med at undersøge bilen, som på det tidspunkt havde stået parkeret på rastepladsen ved Hallandsåsen i mere end et døgn.
 
– Den danske mand var tydeligvis ikke død af naturlige årsager, men af hensyn til den igangværende efterforskning kan vi ikke give nærmere detaljer om, hvordan han er blevet slået ihjel, lyder det fra det svenske politis talskvinde – Eva-Lotta Hermansson Truedsson – til bt.dk.
 
Om drabet er rockerrelateret vil de svenske efterforskere endnu ikke fastslå.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu