Den hemmelige plan: Dette sker, når Margrethe dør

19. august 2017 06:06 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Planen er klar til den dag dronning Margrethe dør. Men planen er hemmelig.

Den dag dronning Margrethe dør, så ligger der en plan klar for, hvad der kommer til at ske.

Det skriver Kendte.dk.

Men planen er hemmelig:

– Vi kommer ikke til at oplyse noget omkring forløbet ved en kongelig begravelse, før end det er aktuelt, skriver Kongehuset i et svar på Kendte.dks forespørgsel.

Det er der ikke noget unormalt i, fortæller kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen:

– Der står skrevet i Grundloven, at i det øjeblik kongen/dronningen dør, så bliver den første i tronfølgen konge. Der er ikke tradition for, at offentliggøre detaljer om, hvad der sker, når regenten dør. De har gjort det i England, men det er faktisk et af de få steder, hvor det er sket, fortæller Lars Hovbakke Sørensen til Kendte.dk.

Tronskifte vil ske hurtigt

Når dronning Margrethe dør, vil tronskiftet ske hurtigt:

– Der vil ske en formel udråbelse på balkonen på Christiansborg Slotsplads. Det vil ske et halvt til et helt døgn efter dødsfaldet – ja måske allerede få timer efter, slutter Lars Hovbakke Sørensen.

Der vil desuden ske ændringer i nogle titler på de royale. Eksempelvis vil prins Christian blive til kronprins Christian.

Om dronning Margrethe

Dronning Margrethe er i dag 77 år. Hun har siden 14. januar 1972 været Danmarks regent. Hun er datter af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Margrethe er gift med prins Henrik med hvem hun har sønnerne kronprins Frederik og Prins Joachim.

Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu