Derfor dræber fædre deres børn

13. august 2012 11:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Derfor dræber fædre deres børn
Billede mangler

Søndag dolker en 58-årige far sine to fireårige tvillingdøtre, mens de er indlagt i Ronald McDonalds Hus på Rigshospitalet.
Han forsøger efterfølgende at begå selvmord ved at kaste sig ud af vinduet, men overlever. Mandag formiddag fremstilles faren i grundlovsforhør in absentia.
Børnene var efter overfaldet i livsfare, men deres tilstand meldes i dag som stabil. Politiet betegner angrebet som en familietragedie.
* Motiverne kan være mange for, hvorfor fædre vælger at tage deres børn med i døden eller angriber dem. Men fælles for de fleste tragedier er, at mændene går igennem en svær krise eller er helt desperate.
* Ofte er det personer, som befinder sig i en presset livssituation. For eksempel en smertefuld skilsmisse eller en truende økonomiske ruin.
* De hårdt pressede fædre føler ofte, at de hænger organisk sammen med deres familie. Derfor tager de ikke kun livet af sig selv, men også af deres kone eller børn. Det kaldes “udvidet selvmord”.
* Hyppige motiver i denne type drabssager er sygelig jalousi, dyb depression eller følelsen af ydmygelse.
* Fædrene er som oftest ikke decideret sindssyge, men har i stedet en afvigende personlighed og kan ikke magte, hvad andre mennesker normalt kan.
Kilder: Overlæge Dorte Sestoft ved Retspsykiatrisk Center Glostrup og psykiater Henrik Day Poulsen ved Bispebjerg Hospital.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu