Derfor ser Google anderledes ud: Lille Nemo hyldes

15. oktober 2012 06:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Derfor ser Google anderledes ud: Lille Nemo hyldes
Billede mangler

Søgemaskinen Google går i dag helt i tegneseriestil med hyldesten til forfatteren Winzor Zenic McCays tegneserie ”Lille Nemo”, der udkom for 107 år siden.
 
Winzor Zenic McCay,1871-1934 begyndte som avistegner i Cincinnati i 1897. Få år senere lavede han regulære tegneserier med egne figurer, og i 1903 kom han til New York, hvor han med serier som eksempelvis ”Dreams of a Rarebit Fiend” (1905-07) blev en af tegneseriemediets tidligste og mest indflydelsesrige kunstnere.
 
McCays streg var tidstypisk art déco; fyldt med detaljer, men komponeret, så de aldrig virkede overlæssede. McCays sans for svimlende visioner fik for alvor udtryk i Little Nemo fra 1905, der er hans mest kendte serie.
 
I 1911 forsøgte han sig med animerede film, og han opfandt en række af tegnefilmens grundprincipper.
 
Hans enorme energi og ildhu muliggjorde en hel stribe fremragende, banebrydende film, bl.a. Gertie the Dinosaur (1914), hvis hovedperson blev den første originale tegnefilmfigur.
 
McCays lyst til eksperimenter resulterede også i The Sinking of Lusitania (1918), en slags dramadokument, der gengav oceandamperen Lusitanias forlis i tegnefilmform.
 
I 1920’erne virkede McCays tegnestil lidt bedaget, og hans popularitet dalede. Men da havde han allerede bidraget væsentligt til tegneseriens etablering som en af 1900-t.s nye kunstarter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu