Derfor trak Jean Michel sig fra X Factor: Vil satse solo

10. marts 2012 06:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Derfor trak Jean Michel sig fra X Factor: Vil satse solo
Billede mangler

Det kom som et chok, da DR fredag eftermiddag meddelte, at Jean Michel, den ene del af Nicoline Simone og Jean Michel, ville trække sig fra X Factor inden fredag aftens show.
 
I en pressemeddelelse fra DR kom offentligheden ikke nærmere på den egentlige grund til, at Jean Michel pludselig forlod X Factor. Men over for starlounge siger flere kilder, at Jean Michel at det først og fremmest handlede om Jean Michels musikalske fremtid.
 
”Han er først og fremmest solist. Og han ville ikke pludselig stå i en situation hvor blev forpligtet til at udgive et album som en duo. Det har intet med hverken Nicoline Simone eller Blachman at gøre. Det er fordi han er kommet til den erkendelse, at han har sagt ja til noget han i virkeligheden slet ikke kan stå inde for, siger en af kilderne mens en anden har denne forklaring:
 
”Rent musikalsk var der meget lidt Jean Michel i X Factor. Det var slet ikke hans stil. Han vil noget andet med sin musik. Derfor var han heller ikke interesseret i måske at blive presset til at lave et album med sange, der ikke var ham.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu