Derfor truer valutakrigen dansk økonomi

13. februar 2013 13:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Derfor truer valutakrigen dansk økonomi

Krig mellem lande foregår ikke kun med kamptropper, maskingeværer og jagerfly. Også de finansielle markeder kan fungere som effektiv kampplads. Og på G20-topmødet for verdens rigeste lande, der begynder på torsdag vil en eskalerende valutakrig være et af de vigtigste emner.

 

I øjeblikket får japanerne i høj grad skylden for at have sparket liv i valutakrigen. Den japanske yen er faldet med næsten 15 procent over for dollaren og cirka 20 procent over for euroen siden november sidste år. Faldet er især sket, efter at Shinzo Abe blev genvalgt som landets premierminister.

Shinzo Abe har formået at tale yennen ned med sin dagsorden om vækst, som blandt andet handler om, at landets centralbank frem over skal føre en mere lempelig pengepolitik, både ved at sætte gang i seddelpressen og sænke renterne.

Rente eller seddelpresse

At sætte gang i seddelpressen betyder reelt set, at et lands centralbank opkøber obligationer. De penge, der bliver brugt til opkøbene, ryger så ud på markedet. Det betyder, at der kommer et større udbud af det pågældende lands valuta, og når udbuddet pludselig stiger, uden at efterspørgslen følger med, så falder valutakursen.

Nogenlunde de samme mekanismer gælder, når en centralbank sænker renterne. Renten er udtryk for den betaling, investorer kan få for at investere i værdipapirer i et land. Hvis renten sænkes, bliver det mindre attraktivt at investere i f.eks. landets valuta, og kursen falder.

Fidusen for Shinzo Abe ved at devaluere yennen er, at japanske varer bliver billigere, og dermed kan det give et løft til eksporten. Til gengæld betyder det også, at andre lande får sværere ved at konkurrere med Japan, og det er baggrunden for, at der på det seneste har lydt en massiv international kritik af japanernes nye hidsige linje på valutafronten.

Tyskland og Korea kritiserer Japan

To af de skarpeste kritikere er Sydkorea og Tyskland. Det er ikke tilfældigt, – det skyldes i høj grad, at begge landes bilindustri kæmper med de japanske bilproducenter om blandt andet det attraktive kinesiske marked, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg hos Nordea.

»Når det lige pludselig lykkes for Japan at svække yennen med 15-20 procent, så kan man jo regne ud, hvor meget billigere det er blevet at købe en Toyota i forhold til en tysk Folkevogn. Og så er det heller ikke svært at forestille sig, at kineserne begynder at køre i Toyota i stedet for,« siger han.

»Så det har direkte og meget betydelige konsekvenser. Og det er selvfølgelig også derfor, at politikerne over hele verden er på barrikaderne med det samme,« siger Henrik Drusebjerg,

Under det seneste World Economic Forum i Davos meddelte den tidligere tyske centralbankschef Alex Weber blandt andet, at han mente, at japanerne er på vej ud på »farligt territorium«.

Også den franske præsident Francois Hollande har meldt sig på banen med ønsker om en klar valutakurspolitik i eurozonen, så man undgår, at Europa – der i forvejen kæmper for at komme ud af recession – får endnu sværere vækstvilkår.

Euroen er ikke bare steget i forhold til yennen, men også styrket over for dollaren med seks procent siden november sidste år. Og i sidste uge tog Den Europæiske Centralbanks chef Mario Draghi fat på problematikken på sit rentemøde, siger Henrik Drusebjerg.

»Draghi var klart ude at rasle med sablen og skærpe retorikken i den her valutakrig. Han meddelte, at lige nu har man ingen tiltag. Men hvis de her valutabevægelser rundt omkring i verden fortsætter med at gøre det svært for Europa at skabe vækst, så er han også klar til at reagere,« siger han.

Stærk euro kan skade Danmark

Danske politikere har indtil videre ikke blandet sig meget i debatten om den internationale valutakrig, men hvis euroen fortsætter sin nuværende stærke kurs, vil det også skade Danmark, fordi vi fører fastkurspolitik, og kronen er bundet op på euroen.

“Det har stor betydning for Danmark, fordi vi også har mange virksomheder der lever af at eksportere. Og vi er i forvejen et land med et højt omkostningsniveau. Så vi har bestemt heller ikke glæde af at være ét af land, der er bundet op på en meget stærk valuta,” siger Henrik Drusebjerg.

Han peger også på, at en stærk euro på langt sigt kan øge virksomhedernes motivation for at rykke ud af landet.

“Der er ingen tvivl om, at får man en vedvarende valutakrig, hvor Europa står tilbage med en stærk valuta, så stiger motivationen for en dansk virksomhed til at flytte arbejdskraft andre steder hen,” siger Henrik Drusebjerg.

Kritik med dilemma

Der er altså mange gode grunde for de europæiske lande til at kritisere Japan. Men kritikken indeholder et indbygget dilemma af to årsager. For det første har Japan verdens tredjestørste økonomi. Et Japan i vækst er med andre ord en vigtig forudsætning for at sparke gang i den globale vækst.

For det andet er det svært at kritisere Japan for at benytte sig af metoder, som flere af de andre lande allerede har benyttet sig af i flere år. Både i Europa og USA har centralbankerne haft gang i seddelpressen for at afbøde de negative virkninger af krisen.

»Når man skal vurdere den her valutakrig, så kommer det i høj grad an på, hvilke briller man ser med. Hvis man har siddet i Japan de seneste fire fem år, så vil man nok mene, at den her valutakrig har været i gang i lang tid,« siger Henrik Drusebjerg.

»Europæerne og amerikanerne har efterhånden ladet seddelpressen køre i fire år. Og det er blevet stadigt mere intensiveret senest sidste år, da den europæiske centralbankchef Mario Draghi og den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke lovede at lade seddelpressen køre, indtil det ikke er nødvendigt mere,« siger han.

Behov for fælles løsning

Men der er brug for at finde en fælles løsning. For en optrapning af valutakrigen kan få voldsomme konsekvenser, påpeger Nordea-strategen.

»Hvis det bliver en reel valutakrig, så er det bare et kapløb mod bunden. Problemet er bare, at alle løber lige stærkt. Og hvis alle bare svækker deres valutaer lige meget, er der ingen reel vinder. Så kan man frygte, at næste skridt bliver, at nogle lande begynder at indføre skatter, told eller andre sanktioner på de konkurrerende landes varer for på den måde at forbedre deres konkurrenceevne,« siger han.

Og der er da også små tegn på forsoning mellem verdens rigeste nationer. Inden G20-mødet i morgen holdt G7-landene Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og Canada møde i går.

Det resulterede i en fælles pressemeddelelse, hvor landene gav tilsagn om, at de ikke vil svække deres egen valuta for at styrke den økonomiske vækst. Det er ikke en garanti for, at valutakrigen ikke bliver optrappet, men umiddelbart et godt tegn, mener Henrik Drusebjerg.

»Det var en lidt kryptisk melding, de kom med. Men det var bestemt ikke en krigserklæring.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu