Det er jo helt vildt taberagtigt at tage stoffer

29. marts 2013 23:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Det er jo helt vildt taberagtigt at tage stoffer

Det er bare ikke noget, man gør. Tager stoffer. Det er hverken sejt, sundt eller særligt velanset blandt familie og venner. Og så er det farligt.

 

Holdningen er der ingen tvivl om hos hverken de to 17-årige gymnasieelever Sofie Svendsgaard og Frederik Højbak eller hos deres jævnaldrende klassekammerater i 2.b på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg, skriver Berlingske.

Ingen af de to har nogensinde eksperimenteret med stoffer og har heller ikke planer om det – branderterne til weekendernes gymnasie- og privatfester kommer i flasker og dåser og ikke i pille- og pulverform.

»Sådan er det i hele vores omgangskreds. Hårde stoffer er ikke noget, vi rigtigt taler om, fordi det tager man som udgangspunkt bare afstand fra. Man hører også så meget dårligt om det,« forklarer Frederik Højbak, og Sofie Svendsgaard bryder ind:

»Det er jo pissefarligt. Det tør jeg overhovedet ikke. Man mister i forvejen kontrollen over sig selv, når man drikker alkohol, men man har ingen idé om, hvad der kommer til at ske, hvis man tager stoffer. Det er lidt uhyggeligt, synes jeg.«

Og de to gymnasieelever er langtfra alene i deres syn på rusmidlerne, viser en nyligt udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, som indeholder de nyeste opgørelser af, hvor mange af de unge mellem 16 og 24 år, der har forsøgt sig med hårde stoffer som kokain, ecstasy og amfetamin.

Stoffernes popularitet synes at være på retræte, for i løbet af blot to år er der sket en halvering i antallet af de 16-24-årige, der inden for det seneste år har brugt ét eller flere andre illegale stoffer end hash. Således var det i 2010 kun fire procent af de unge, der havde forsøgt sig med hårde stoffer mod otte procent to år forinden.

Også blandt de helt unge mellem 15 og 16 år er der væsentligt færre, der eksperimenterer med hårdere stoffer.

Den positive tendens ser ud til at fortsætte, selv om der endnu ikke findes nyere tal som bevis, lyder vurderingen fra Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Og det kan der være flere forklaringer på.

»Jeg tror, at hos rigtig mange unge er det blevet uncool at tage stoffer. Det er ikke noget, man gør mere. Der er en holdningsændring i gang, især når det handler om hårdere stoffer som amfetamin og kokain. Det ser ud som om, de unge her er blevet mere fornuftige,« siger han.

Amfetamin, ecstasy og kokain trækker ikke længere så meget i de 16-24-årige, der primært bruger hash, hvis de endelig skal eksperimentere med stoffer. Tallene i rapporten viser da også, at det fortsat er lige omkring hver femte unge, der har røget hash inden for det seneste år, og det tal har ligget forholdsvis stabilt siden årtusindskiftet.

Alkoholforbruget blandt de unge er til gengæld faldende, og debutalderen er på vej opad.

Sofie Svendsgaard og Frederik Højbak kan begge nikke genkendende til professorens gisninger om, at stofbrugere er nogen, de unge ser ned på. Frederik Højbak har oplevet at blive tilbudt stoffer i byen et par gange, men han ved godt, hvad det er for nogle typer, der forsøger at lokke de unge med »piller, der giver det vildeste rush« – og at dem skal man holde sig langt væk fra.

»Jeg tror, at dem, der tager stoffer, er nogen, der er lidt ude på et socialt sidespor i forvejen, og så forbinder jeg det tit med kriminalitet. Det er jo helt vildt taberagtigt at tage stoffer,« lyder dommen.

Derudover er de unge begyndt at lytte mere til forældre og andre autoriteter, når budskabet lyder, at stoffer er farlige og forbundet med alvorlige risici, vurderer professor Mads Uffe Pedersen. Tidligere kom risikoopfattelsen hovedsageligt fra vennerne, men nu siver den ind andre steder fra.

»Budskaberne fra forskellige kampagner fæstner sig på en anden måde, og jeg tror også, forældrenes opmærksomhed er blevet øget. Det bliver i høj grad ført videre til deres børn,« siger han.

Hvis ikke kampagnerne i medierne når de unge, når de i hvert fald forældrene, og snakken om stoffer er da også en, man tager oftere end før til forældremøderne, fortæller formand for landsforeningen Skole og Forældre Mette With Hagensen. For bare fem år siden handlede forældrediskussionerne kun om øl til Blå Mandag, men nu er opmærksomheden også rettet mod stoffer.

»Det følger man selvfølgelig med i som forælder,« siger hun.

»Danske forældre har en tradition for at være gode til at snakke med hinanden om sengetider, priser på fødselsdagsgaver og børnenes brug af cykelhjelm, så når børnene bliver ældre, taler vi selvfølgelig også om de udfordringer, de bliver stillet over for med alkohol og stoffer. Og der er stofferne begyndt at fylde mere i vores bevidsthed,« konstaterer Mette With Hagensen.

Samme melding kommer fra de to gymnasieelever, der begge prompte svarer »forældre«, når man spørger dem om, hvem de oftest taler med om risikoen ved stofbrug.

»Jeg er blevet opdraget til, at hvis jeg nogensinde støder på stoffer i byen eller til en fest, så skal jeg gå,« siger Sofie Svendsgaard.

Mens de unge lægger afstand til rusmidlerne, er der endnu ingen forskning, der tyder på, at den generelle opfattelse i befolkningen følger trop, selv om det billede højst sandsynligt er ved at ændre sig.

I 90erne opstod en modebølge, hvor især feststoffer som ecstasy, kokain og amfetamin vandt frem, men brugen stabiliserede sig efter årtusindskiftet, og i forskningen begyndte man efter bølgen at tale om en »normalisering«, fortæller sociologiprofessor Margaretha Järvinen fra Københavns Universitet og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der i en årrække har forsket i unges stofbrug.

»I dag er det ikke længere nyt og spændende. Eksperimenteren med stoffer har været accepteret i visse miljøer, men der er noget, der tyder på, at der er mere restriktive holdninger på vej. Et tungt brug vil i hvert fald aldrig være velset,« vurderer hun.

Henrik Rindom, der er overlæge på Hvidovre Hospital og rusmiddelekspert ved Stofrådgivningen i København, har i sit daglige arbejde tæt kontakt til unge stofmisbrugere, der har et decideret skadeligt misbrug. Han kalder halveringen i antallet af unge stofbrugere på bare to år for så »voldsom«, at han næsten ikke tror på, faldet er så markant, som tallene viser. Han peger på, at holdningen til stoffer vil differentiere meget, afhængigt af hvilke miljøer man færdes i.

»Spørger man gymnasieelever, får man ét billede, men spørger man eksempelvis på tekniske skoler, vil man få et andet. Halveringen vil ikke kunne ses alle steder,« understreger han.

Uanset hvor, der bliver indtaget hårde stoffer af de 16-24-årige, er der blevet længere imellem de tilfælde, hvor det går rigtig galt, viser Sundhedsstyrelsens rapport. Mens det samlede antal sygehusindlæggelser som følge af rusmiddelforgiftninger er steget fra 2010 til 2011, er det faldet blandt de yngre stofbrugere. Et fald, der ifølge specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen, »sagtens kan hænge sammen med de unges mere fornuftige forhold til stoffer«.

Overdoser og indlæggelser kommer der ifølge de unge selv heller aldrig til at være nogen af i vennegruppen på Falkonergårdens Gymnasium. Selv om de er unge, som unge er flest, og der bliver drukket øl og røget hash hver eneste weekend, ryger der aldrig stoffer på bordet. Som Sofie Svendsgaard udtrykker det:

»Ej, det er vi altså for fornuftige til.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu