Det Hvide Hus evakueret

22. august 2017 20:21 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En mistænkelig pakke undersøges lige nu.

Det Hvide Hus er blevet evakueret på grund af en mistænkelig pakke. Det skriver netmediet The Hill.

Det skete da præsident Donald Trump var på vej til Arizona.

Secret Service evakuerede husets nordlige plæne klokken 13.15 lokal tid og sendte journalister og håndværkere fra plænen og ind i den vestlige del af Det Hvide Hus.

 

Også Lafayette Square over for Pennsylvania Avenue (hvor Det Hvide Hus ligger), blev lukket for fodgængere.

Den mistænkelige pakke befandt sig tæt på det nordlige hegn – den bliver nu efterforsket af Secret Service.

Donald Trump befandt sig ikke i Det Hvide Hus under evakueringen.

Evakueringen var en såkaldt ‘lockdown’ – noget, der er sket jævnligt de sidste måneder. Netop på grund af mistænkelige pakker og personer, der har forsøgt at springe over det hegn, der omgiver præsidentens hjem.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu