Det offentlige skal lære engelsk

17. februar 2012 08:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Det offentlige skal lære engelsk
Billede mangler

Hvert år kommer 305.000 udlændinge til Danmark for at læse eller arbejde. Men de papirer og hjemmesider, de skal bruge for at komme på plads i deres nye hjem, er alle sammen på dansk.
Selvangivelsen fra Skat er på dansk, samme er Borgerservices hjemmeside, Nem ID – ja, selv invitationen til danskundervisning er på dansk. Det skriver Politiken.
Venstres integrationsordfører Inger Støjberg, mener, at det sproglige enevælde er et problem.
“Det nytter simpelthen ikke noget på den ene side gerne at ville have højtuddannet arbejdskraft til Danmark og så på den anden side ikke at kunne kommunikere med dem på en ordentlig måde,” siger Inger Støjberg til Newspaq.
Hun tror, at et flertal i folketinget er klar til at ændre sprogpraksis for det offentlige.
Et af regeringens erklærede mål er “åbenhed over for udlandet”.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu