Det skal være sværere at klage over lægefejl

14. marts 2012 08:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Det skal være sværere at klage over lægefejl
Billede mangler

Antallet af klager fra patienter, der vil have erstatning for dårlig behandling er eksploderet de seneste år.
Udbetalingerne er nu oppe på 800 millioner kroner årligt, og derfor vil regionerne nu stramme reglerne for, hvornår man kan klage.
Især den såkaldte “tåleregel” skal fjernes, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S). Reglen siger, at patienter, der er blevet behandlet rigtigt, men alligevel får birvirkninger eller gener af behandlingen.
“Jeg har svært ved at forlige mig med, at der alligevel udbetales erstatning, selvom man i sundhedsvæsnet har gjort det rigtige. Vi må se på, om det er en holdbar praksis i en situation, hvor det også ville være godt, hvis udgifterne stagnerede og ikke fortsatte deres himmelflugt,” siger Bent Hansen til Berlingske.
Det er gennem tålereglen, at hver tiende klager får sin erstatning.
På fem år er antallet af erstatningssager generelt steget med hele 64,5 procent. I Patientforsikringen, der står for at udbetale, synes man kun det er positivt.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu