Det tredje Boston-offer identificeret

17. april 2013 02:39 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Det tredje Boston-offer identificeret
Billede mangler

USA: Den tredje person, der mandag blev dræbt i bombeangrebet på Boston Marathon, var en kvindelig kinesisk statsborger. Det bekræfter det kinesiske konsulat i New York ifølge CNN.

 

Mandagens to bomber kostede i alt tre mennesker livet og sårede yderligere 176. En otteårig amerikansk dreng og en 29-årig amerikansk kvinde mistede ligeledes livet.

Tirsdag sagde ministeren for national sikkerhed i USA, Janet Napolitano, ifølge Reuters, at der ikke er tegn på, at angrebet er en del af et større komplot.

Efterforskere fra FBI er lige nu i færd med at gennemse store mængder video og billedmateriale optaget under Boston Marathon for at lede efter spor, der kan hjælpe med opklaringen.

Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu