DF hiver Østergaard til tidlige forhandlinger

15. april 2013 11:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DF hiver Østergaard til tidlige forhandlinger
Billede mangler

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har sat sig til forhandlingsbordet omkring vækstpakken med Dansk Folkeparti i et forsøg på at skabe klarhed om en EU-dom, der betyder øgede SU-udgifter.

 

Parterne mødes i Finansministeriet i forbindelse med de igangværende forhandlinger om regeringens vækstpakke.

Dansk Folkeparti vil have ryddet det, partiet frygter kan blive en »bombe« under SU-systemet.

»Regeringen har i forhandlingsforløbet fortalt os, at det kommer til at koste en 400 til 500 millioner kroner minimum ekstra i SU-udgifter, og det synes vi er problematisk,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF).

Han vil have et klart svar fra regeringen på, hvordan man undgår øgede udgifter til SUen, fordi EU-dommen betyder, at flere udenlandske studerende har ret til SU.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu