DF: Løkke bør betale for rygekabine

6. marts 2012 14:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DF: Løkke bør betale for rygekabine
Billede mangler

I december fik nuværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) hård kritik for at have brugt 34.000 kroner på en rygekabine.
Dengang var Venstre fortaler for, at ministeren selv skulle betale.
Nu viser det sig, at Lars Løkke Rasmussens (V) rygekabine i Statsministeriet – som blev lejet – nåede en samlet pris på 154.000 kr.
Derfor bør Løkke Rasmussen selv betale for sin kabine, mener Dansk Folkeparti.
“Vi mener, som ved fødevareministeren, at det er en udgift, som må afholdes af ministeren selv, og det gælder selvfølgelig også for Lars Løkke Rasmussen,” siger Peter Skårup til Newspaq, og fortsætter:
“Det er en dårlig sag og et dårligt signal, som personen selv må betale for. Dybest set mener jeg ikke, at den slags udgifter vedrører skatteborgerne. Det må være op til den enkelte minister at betale for den slags.”
Han henviser til, at andre ansatte i ministerierne må gå i Christiansborgs opstillede kabiner eller uden for, når rygetrangen skal stilles. Det bør også gælde ministre, mener Dansk Folkeparti.
Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Venstre har først på eftermiddagen kommeteret sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu