DF: Masser af dokumentation for grænsekontrol

11. april 2012 15:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DF: Masser af dokumentation for grænsekontrol
Billede mangler

“Jeg må melde hus forbi”.
Sådan siger Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup om dagens historie i Jyllands-Posten, hvoraf det fremgår, at flere ministerier kæmpede med at finde dokumentation for den påståede stigning i grænseoverskridende kriminalitet, der var det altoverskyggende argument for VKO’s genindførelse af grænsekontrollen i maj sidste år.
Men der findes masser af dokumentation, lyder det fra Peter Skaarup.
“Jeg ved ikke, hvorfor det fremstår som om, at embedsmændene har ledt efter argumenter,” siger han til Newspaq.
“I april sidste år fik vi et notat, hvoraf det fremgik, at der var en meget stor stigning i antallet af sigtelser mod østeuropæiske statsborgere,” forklarer Peter Skaarup videre.
Ifølge næstformanden steg antallet af sigtelser fra 2.879 til 6.029 sigtelser i perioden fra 2006 til 2010.
“Tallene er fra politiet og er veldokumenterede. At sige, at der ikke er dokumentation, er noget vrøvl,” siger Peter Skaarup.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu