DF til regeringen: Drop heldagsskolen

19. marts 2013 08:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DF til regeringen: Drop heldagsskolen
Billede mangler

Sammenbruddet i forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og Kommunernes Landsforening (KL) har skubbet parterne tættere på den lockout, der kan træde i kraft 1. april. Samtidig er debatten om folkeskolen blandt landets politikere spidset til.

 

Børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF) siger til Berlingske Nyhedsbureau i dag tirsdag, at partiet gerne så, at man droppede »heldagsskolen«, men ikke reformen, da partiet er i forligskredsen: »Drop den heldagsskole, så får vi et forlig, og så bliver alle glade«.

»KL og lærerne skal begge kunne se sig selv i en aftale. Hvis de ingen aftale kan finde, vil det være fornuftigt af regeringen at indkalde til trepartsforhandlinger og lave en aftale. Vi skal alle kunne se os selv i en aftale,« siger Alex Ahrendtsen, der understreger, at partiet ingenlunde vil forholde sig til et folketingsindgreb, hvis lockouten skulle træde i kraft 1. april.

»Det er hypotetisk. Det har jeg ingen kommentarer til,« siger han og understreger, at han heller ikke ønsker at kommentere på, hvad der vil ske med reformen, hvis regeringen med et indgreb i konflikten dikterer en overenskomstaftale mellem KL og DLF.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu