DF vil sikre aktivitetstillæg til unge mellem 25 og 29 år

15. april 2013 18:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DF vil sikre aktivitetstillæg til unge mellem 25 og 29 år
Billede mangler

Beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), sidder mandag aften for bordenden i forhandlingerne om en kontanthjælpsreform, der skal sikre, at 4.400 flere personer kommer i uddannelse over de kommende år. Et af de centrale elementer, som regeringen forhandler med oppositionen om, er, hvordan kontanthjælpen for unge under 30 år skal tage sig ud.

 

Dansk Folkeparti ønsker at fastholde regeringens udspil til et aktivitetstillæg for unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i uddannelse.

»Vi har sagt flere gange, at regeringen er gået for vidt med nedsættelserne af satserne. Men vi støtter regeringen i, at der er et aktivitetstilskud for gruppen mellem 25 og 29 år,« siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF), der henviser til, at Venstre og Konservative gerne ser, at alle under 30 år kommer ned på den samme sats, der gælder for unge under 25 år – i øjeblikket 6.767 kroner om måneden for udeboende unge.

Det er partierne Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, Danske Folkeparti og Det Radikale Venstre samt SF, der står bag det nuværende kontanthjælpsforlig »Flere i Arbejde« fra 2002. SF er dog først trådt ind i forligskredsen efter, at de dannede regering med S og R i 2011.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu