DFer vil sætte militæret ind i bandeplaget boligområde

19. april 2013 08:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DFer vil sætte militæret ind i bandeplaget boligområde
Antallet af militærnægtere er markant faldende. I 2017 fejrer ordningen 100 års fødselsdag. Foto: Colourbox.

At sætte hårdt mod hårdt har fået en ny betydning i Kolding, hvor Jørn Dohrmann (DF) vil eliminere den seneste tids uroligheder i et boligområde ved at sætte landets væbnede styrker ind.

 

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er sammenstød mellem indvandrere og Bandidos rockere i området Skovparken, der er får politikeren til at kalde på assistance fra militæret.

»Jeg mener helt klart, at de sidste par uger har vist, at der er behov for, at man sætter flere styrker ind i Skovparken. Ikke kun politiet, men militærpolitiet eller militæret i det hele taget for at få banderne elimineret,« siger Jørn Dohrmann til JydskeVestkysten.

Ifølge avisen forstår politiet i området ikke, hvad DFeren vil bruge militæret til i et boligområde, men det har Jørn Dohrmann en forklaring på.

»Politiet har ikke ressourcerne til at sætte hårdt ind på området her og nu. Vi kan se, at det brænder på flere steder i landet. Derfor skal der findes nogle alternativer til politiets indsats,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu