DHF-formand og K-rådmand Jan Boye er død

23. oktober 2011 10:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DHF-formand og K-rådmand Jan Boye er død
Billede mangler

49-årige Jan Boye, formand for Dansk Håndboldforbund, Konservativ rådmand i Odense og tidligere borgmester i Odense, er død.
 For godt to uger siden blev Jan Boye ramt af en hjerneblødning. Siden har han ligget i koma – først på Rigshospitalet og de seneste dage på Odense Universitetshospital, hvor han døde lørdag aften klokken 20.30
 
Fra 2006 til 2009 var Jan Boye konservativ borgmester i Odense. Siden har han været rådmand for By- og kulturforvaltningen.
 
Jan Boye blev i juni valgt som ny formand for Dansk Håndboldforbund, DHF. Og håndbolden fyldte meget i hans liv idet Jan Boye tidligere har været international topdommer i håndbold og derigennem deltaget ved 10 slutrunder samt i adskillige europæiske topkampe.
 
Jan Boye var uddannet læge og premierløjtnant af reserven.
Privat var han gift med Dorte Hjertstedt, der er tidligere amtsrådsmedlem på Fyn for Socialdemokraterne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu