Didde har fået ny kæreste

24. maj 2017 18:25 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Efter to års singleliv har Didde fra Familien fra Bryggen fundet sig en ny kæreste.

Didde har fået ny kæreste
Didde fra Familien på Bryggen har fundet sig en ny kæreste. Foto: TV3.

42-årige Didde har fået en ny kæreste. Det erfarer Newsbreak.dk.

Da vi ringer til Didde i Vamdrup i Sydjylland, der er kendt fra Familien fra Bryggen, bekræfter hun, at hun efter to års singleliv, har fundet sig en kæreste:

– Jeg er pisse forelsket. Han er 47 år og er producent på TV2 Vejret, fortæller Didde til Newsbreak.dk.

Herudover vil Didde ikke fortælle så meget om den heldige mand:

– Han har det bedst med, at være bag kameraet – og ikke foran, griner Didde.

Første date: -Det klikkede bare

Didde afslører, at hun skrev med ham i tre måneder:

– Vi mødtes for halvanden måned siden på en date. Wow – det klikkede bare. Jeg fik helt ondt i maven, siger Didde til Newsbreak.dk.

Skal I flytte sammen på et tidspunkt?

– Vi er stadig nyforelskede og så vil man jo både flytte sammen og giftes. Vi har det godt med, at tage det stille og roligt. Og meget kan jo også gå galt undervejs. Så vi går ikke i flytteplaner, forklarer Didde.

Er du flytbar fra Vamdrup?

– Jeg elsker Vamdrup af hele mit hjerte. Jeg er nok flytbar, men vi skal sørme være sikre på det og hvis vi skal flytte sammen, bliver det ikke i hverken hans eller mit hjem. Så bliver det et nyt fælles hjem, fortæller Didde.

Linse fra Familien fra Bryggen var i øvrigt én af de første, der fik at vide, at Didde havde fundet sig en kæreste.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu