Dieseltyve taget på fersk gerning

21. februar 2013 04:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dieseltyve taget på fersk gerning
Foto: Politi.dk.

Fyns Politi har natten til torsdag anholdt fem tyveknægte, der var i gang med at tanke diesel på en ladbil, oplyser Fyns Politi. Tyveriet skete fra Danske Vognmænd i industriområdet Tietgenbyen i Odense.

 

»Vi får et opkald fra en anmelder, der kan se, at de er i færd med at hælde på. De havde stillet en stor tank på ladet af bilen og havde nået at tanke 1.300 liter diesel,« fortæller vagtchef Kim Munksgaard fra Fyns Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Tyvene – fire herboende jugoslavere og en herboende bosnier – brugte et kort, som politiet har konstateret stammer fra et indbrud i en bil på Odense Havn.

»De bliver nu afhørt og sigtet,« fortæller Kim Munksgaard.

De fem mistænkte er mellem 30 og 62 år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu