Din nye bolig er måske slet ikke så stor som du tror

12. februar 2013 07:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Din nye bolig er måske slet ikke så stor som du tror
Billede mangler

I modsætning til hvad mange tror, så er der ikke foretaget en professionel opmåling af det boligareal, som fremgår af ejendomsmæglernes annoncer. Det er udelukkende et tal, som en ejer selv har indberettet til Bygnings- og Boligregistret, BBR, skriver Politiken.

 

Derfor kan man som boligkøber ikke tage for givet, at kvadratmetertallet er nøjagtigt, vurderer BBR.

»Man må absolut ikke gå ud fra, at arealet er opmålt af en professionel opmåler. Det hører til de absolutte undtagelser,« siger specialkonsulent Lars Misser fra BBR til avisen og fortsætter:

»Vi kan se, at nogle fejl opstår, når en ejer skal sælge sin bolig og kommer til at medregne noget, som kommunen ikke har godkendt som boligareal.«

Den seneste kontrol udført af BBR viser, at der er mindst 30.000 huse med fejl i arealerne. Og disse fejl kan få store økonomiske konsekvenser. Eksempelvis er en boligsælger blevet dømt til at tilbagebetale 150.000 kroner til en køber, fordi huset areal var mindre, end der stod i salgsopstillingen. Det fremgår af en sag fra Midtjylland, som Bolius Boligejernes Videnscenter har beskrevet i oktober.

Potentielle købere af lejligheder skal være særligt årvågne. Her opgøres arealet konsekvens større end det er i realiteten, fordi ejendommens fællesarealer som trappeopgange med videre er det som fremgår i mæglernes annoncer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu