Disse banker må ikke gå ned

14. marts 2013 09:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Disse banker må ikke gå ned

Listen over de banker, som for samfundets skyld ikke må gå ned omfatter foruden de store også de to store regionalbanker samt Nykredit.

 

Nu er der sat navne på de banker, der er så store og vigtige for det danske samfund, at de bare ikke må gå ned. Listen omfatter foruden den selvskrevne Danske Bank også Jyske Bank, Sydbank, Nordea Bank Danmark og Nykredit Bank.

Blandt realkreditinstitutterne er det selvstændige BRF Kredit taget med som et systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark. Og de er udvalgt ud fra størrelsen på henholdsvis deres balance i forhold til BNP og deres ind- og udlån i forhold til sektorens samlede ind- og udlån i Danmark.

Grænsen er på 10 procent for balancens vedkommende og på 5 procent for ind- og udlåns vedkommende. Kun et af kriterierne skal være opfyldt for at komme på listen, og Danske Bank er selvskrevet med en balance på godt 182 procent og 30 til 33 procent af de samlede ind- og udlån.

Sydbank kommer lige akkurat med på listen, fordi bankens indlån sniger sig op på 5,5 procent.

Listen er en del af en rapport, som er udarbejdet af et udvalg – kaldet SIFI-udvalget – under ledelse af professor Michael Møller fra CBS, Copenhagen Business School, og anbefalinger kun er vejledende for de politikere, der nu skal i gang med at omsætte dem til lov.

Foruden listen anbefaler udvalget at skærpe kravene til de finansielle virksomheder kapital og likviditet, der er nævnt som systemisk vigtige. Det betyder blandt andet nye værktøjer til at håndtere en krise uden omkostninger for staten.

»Udvalgets anbefalinger ligger fint i tråd med EU’s kapitalkravsdirektiv – som netop er vedtaget – og som også har fokus på SIFIerne. En række andre lande er også i gang med at indføre regulering af SIFIer,« siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.

Blandt de redskaber, som Finanstilsynet ifølge anbefalingerne bør have, er muligheden for i sidste instans at gribe ind over for hvordan virksomheden disponerer sit overskud.

»Det er endvidere udvalgets anbefaling, at Finanstilsynets indgrebsmuligheder styrkes i perioden forud for, at et SIFI kommer i så alvorlige problemer, at det skal krisehåndteres,« hedder det i rapporten.

Helt specifikt betyder det, at tilsynet ifølge anbefalingen skal kunne lægge låg på udbytte til aktionærer og bonus til ansatte, hvis det sker et brud på den såkaldte »kapitalbevaringsbuffer«, som udvalget anbefaler skal være påbudt i de udvalgte virksomheder.

Under en truende krise skal tilsynet desuden kunne sætte en genopretningsplan i værk, ligesom det kan indkalde til generalforsamling og udskifte direktions- og bestyrelsesmedlemmer.

Kapitalkravene lyder ifølge anbefalingen på, at bankerne på listen pålægges et ekstra krav til kernekapital på baggrund af, hvor meget de fylder. Som det ser ud nu ville kravet lyde på mellem 1 og 3,5 procent af de risikovægtede poster stigende til 4 procent, hvis banken øger sin balance.

Kravet kan aldrig komme under 1 procent, men det kan justeres i forhold til en kvalitativ vurdering af bankens aktiver.Desuden skal alle de systemiske finansvirksomheder underlægges et krav om en såkaldt »krisehåndteringsbuffer« på 5 procent af de risikovægtede poster bestående af gældsinstrumenter, der skal konverteres til egentlig kernekapital, hvis krisen rammer.

Foruden Michael Møller har Nationalbanken, Finansministeriet, Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstministeriet været repræsenteret i udvalget. fra finanssektoren har kun tidligere direktør i Totalkredit og Nykredit samt nuværende direktør for Letpension Niels Tørslev været med.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu