DMI lover bidende kold søndag med sne

9. marts 2013 21:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DMI lover bidende kold søndag med sne
Billede mangler

Efter en lun tyvstart på foråret byder vejret igen på kuldegrader og sne.

 

Det er især de sydøstlige egne, der bliver ramt af snevejr og stedvis snefygning i løbet af søndagen, oplyser DMI ifølge bt.dk på sin hjemmeside.

Ifølge DMIs prognoser, kan der frem til søndag eftermiddag falde mellem fem og ti centimeter sne i den sydligste del af landet.

Resten af landet slipper dog ikke helt for vinterens tilbagevenden. Selvom der her kun vil falde enkelte snebyger, byder søndagen på mellem 0 og tre graders frost, der sammen med en hård vind til kuling fra øst og nordøst vil få kulden til at bide sig fast i kinderne. Ved Østersøen lover DMI op til hård kuling, skriver bt.dk.

De sydlige egne går sandsynligvis glip af vintersolen i løbet af søndagen, mens resten af landet vil få lidt eller nogen sol.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu