DMI om søndagens vejr: -Vi lader os overraske

19. marts 2017 06:44 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Om nedbøren falder som regn, slud eller sne er DMI meget i tvivl om.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er i tvivl om søndagens vejr, da snakken falder på nedbøren:

– Vi er sikre på, at der kommer nedbør. Men om det falder som regn, slud eller sne er vi ikke sikre på, fortæller vagthavende meteorolog Trine Pedersen til newsbreak.dk.

Men hvad hælder I mest til?

– Det tør jeg slet ikke spå om. Vi lader os overraske, siger Trine Pedersen.

Søndag kommer en front ind fra vest med nedbør. Det passerer gennem landet og vil ramme Bornholm sidst på eftermiddagen.

Temperaturen i dagtimerne vil ligge mellem 2 og 4 grader:

– Men i løbet af eftermiddag drejer vinden i vest og så kan Sønderjylland få temperaturer mellem 6 og 7 grader, forklarer Trine Pedersen.

Søndag aften får det meste af landet tørt vejr og temperaturerne falder til omkring fire grader.

Bedring i vejret

I næste uge bliver vejret gradvist bedre. Mandag kommer der dog et regnvejr ind over Danmark. Men fra tirsdag vil solen komme mere og mere frem.

Det bliver også varmere – vi kan vente temperaturer op til 11 grader. Og til næste weekend ser det ifølge DMI ud til, at det endnu lunere.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu