DMI varsler Vindstød af orkanstyrke

8. december 2011 19:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
DMI varsler Vindstød af orkanstyrke
Billede mangler

Det er med at holde på hat og briller i de kommende dage – og det gælder ikke kun de mange danskere, der skal til julfrokoster fredag.
 
Danmarks Meteorologiske Institut melder torsdag aften, at deres i forvejen udmeldte stormvarsel sendes et ekstra hak op.
 
I morgen, fredag, vil hele landet således blive blæst godt igennem med så kraftige vindstød.
 
Det vil være af en styrke, hvor løse genstande med alt sandsynlighed vil lette og give problemer, hvis man ikke på forhånd får dem ryddet afvejen i haver og lokalområdet, lyder det fra det meteorologiske institut.
 
Vinden ved Vestkysten i Jylland vil natte til fredag aften tage til op fra sydvest. Sidst på natten ventes vindstyrken at nå op på stormstyrke, og der vil også komme vindstød af orkanstyrke.
 
Fredag formiddag når stormen også Nordjylland.
 
Det ventes, at stormen vil vare ved hele fredagen, og den vil i løbet af dagen også ramme det vestlige Danmark, således at resten af landet får en omgang med hård vind til stormende kuling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu