Død russer skal dømmes

5. marts 2013 01:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Død russer skal dømmes
Billede mangler

MOSKVA: Anklagebænken stod tom, da dommeren gav grønt lys for en straffesag imod Sergej Magnitskij. Fraværet havde sine naturlige årsager: Sergej Magnitskij er død og begravet. Han blev fundet livløs i en fængselscelle tilbage i 2009.

 

Nu skriver han russisk retshistorie. Sergej Magnitskij skal retsforfølges for skattesvig, selv om han er gravlagt. Det afgjorde en dommer mandag efter den indledende høring, skriver Berlingske.

Heller ikke de efterladte mødte frem til retsmødet. De ser straffesagen som et hævntogt imod en respekteret advokat, der vovede at sætte sig op imod korrupte embedsmænd i et russisk ministerium.

Og usædvanlig er sagen. Selv talskvinden for Tverskoj-retten i Moskva medgav, at straffesager imod afdøde personer er uden fortilfælde i nyere tid.

»Jeg har ikke kendskab til lignende sager. De findes – så vidt jeg ved ikke,« sagde Aleksandra Beresina.

Denne seneste vending i sagen om Sergej Magnitskij udfoldede sig bag lukkede døre i et lille retslokale i Moskva. Men sagen begyndte tilbage i 2008, da advokaten anklagede navngivne topembedsmænd for et gigantisk tyveri af statslige midler.

Magnitskij og hans daværende arbejdsgiver, investeringsfirmaet Hermitage Capital, fremlagde dokumenter, der tilsyneladende dokumenterede, at en gruppe politifolk og ansatte i Ruslands indenrigsministerium havde stjålet op imod 170 mio. euro fra den russiske statskasse. Kort efter blev Sergej Magnitskij anholdt og anklaget for skattesvig.

Næsten et år sad han varetægtsfængslet uden at komme for en dommer. Ifølge optegnelser i hans dagbog forsøgte politifolk at presse ham til at trække sine anklager tilbage. Efter 358 dage i en fængselscelle døde han – angiveligt af betændelse i bugspytkirtlen.

En officiel udredning har senere fastslået, at Magnitskij længe bad om lægehjælp uden at få det. Men ingen er blevet draget til ansvar for dødsfaldet. Og anklagerne imod embedsmændene er blevet syltet, siger kritikere.

Den russiske præsident Vladimir Putin har beklaget advokatens død men også sagt, at Magnitskij »ikke kæmpede for menneskerettigheder«. »Han arbejdede for William Browder, der anklages for økonomisk kriminalitet,« sagde Putin i december.

Menneskeretsgrupper har fremhævet sagen som et tragisk eksempel på lovløshed og korruption i Rusland. Og på grund af de enorme summer, der angiveligt er hvidvasket gennem vestlige banker, har sagen de seneste måneder tiltrukket sig politisk opmærksomhed i USA og Europa.

Kort før nytår vedtog USAs kongres den såkaldte »Magnitskij-lov«. Den forbyder indrejse og fastfryser bankkonti for 60 russiske embedsmænd mistænkt for involvering i det tyveri, som Magnitskij forsøgte at dokumentere. Ruslands parlament svarede igen med en lov, der forbyder amerikanere at adoptere russiske børn. Politiet i mindst seks EU-lande har indledt en efterforskning af pengevask med bånd til korruptionssagen.

Retssagen imod den afdøde er således blot den seneste optrapning. Den sætter til gengæld helt nye retlige standarder, selv om Rusland har haft rigeligt med omstridte sager det seneste år. Fra fængslingen af punkgruppen Pussy Riot til en sky af sigtelser imod oppositionsledere. Men en straffesag imod en død person er »umulig« ifølge russisk lov, sagde ingen ringere end Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, for nylig.

Så hvorfor sker det nu alligevel? Spørger man de efterladtes advokat, Nikolaj Gorokhov, er årsagen kynisk taktik. Det er ikke nok, at Sergej Magnitskij er død. Hans eftermæle skal også slås ihjel.

»Det kan bruges politisk. Så kan de sige, at der ingen grund er til at efterforske det, som sagen egentlig handler om,« siger han til Berlingske med henvisning til sagen om den uopklarede milliardsvindel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu