Dødsfald i pornobio var drab

27. juli 2012 15:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dødsfald i pornobio var drab
Billede mangler

Politiet bekræfter, at der var tale om et drab, da en herboende polsk mand torsdag aften blev fundet død i en pornobiograf på Vesterbro i København.
Den 28-årige polak er ifølge politiet blevet dræbt mellem kl. 17.47 og 18.22 torsdag. Københavns Politi efterlyser nu to personer, der kan have noget med drabet at gøre.
Den ene er en kvinde mellem 20 og 25 år med brunt hår til lænden. Hun var iført blå/sort striktrøje med hullet mønster dækkende en mørk top samt mørke bukser.
Den anden en kvinde mellem 20 og 30 år, mørklødet, med sort hår sat op i en knold. Hun var iført en hvid kjole og røde blomstrede korte leggings.
Politiet søger ligeledes information om nu afdødes telefon. Der er tale om en Samsung Galaxy Mini GT S5570.
Hvis borgere har oplysninger om de to kvinder eller telefonen, kan Københavns Politi kontaktes på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu