Død person fundet flydende i fjord

17. maj 2017 18:23 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En sejltur tog en dramatisk drejning, da en død person pludselig kom drivende.

En død person er fundet flydende i Vejle Fjord. Han er nu identificeret. Video. Local Eyes.

En død person er onsdag eftermiddag blevet fundet drivende i vandet i Vejle Fjord midt mellem Juelsminde og Vejle.

– Det er en person i en båd, der ringer til os, siger Jørn Lindhardt, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk

Det hele er så nyt, at politiet ikke er til stede endnu.

– Så vedkommende, der ringede, holder øje for os, siger Jørn Lindhardt, der dog også kan fortælle, at man snart er der og er klar til at bjærge liget.

Se mere video hos Local Eyes.

Alarmcentralen modtog opkaldet om fundet klokken 17.27.

I sagens natur kan Jørn Lindhardt ikke sige mere om den døde, men i politikredsen savnes der lige nu to personer:

28-årige Michal Piotr Sech, der har været forsvundet fra Fredericia siden 15. januar og 74-årige Kaj Nielsen, der forsvandt fra plejecentret Lindehøj på Nørrebakken i Horsens fredag 31. marts

Sagen om Michal kan du læse mere om HER. Sagen om Kaj Nielsen forsvinden kan du læse om HER.

Der er redningsmandskab fra Redningsmandskabet i Vejle på vej til findestedet ude på fjorden for at bjærge den dødfundne, der formentlig skal til Aarhus til Retsmedicinsk Institut for at blive obduceret og endelig identificeret.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu