Dødsulykke: 36-årig motorcyklist dræbt på Hjallerupvej ved Dronninglund

5. april 2012 08:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dødsulykke: 36-årig motorcyklist dræbt på Hjallerupvej ved Dronninglund
Billede mangler

En motorcykel og en bil kørte onsdag aften ved 22-tiden sammen på Hjallerupvej ved Dronninglund – motorcyklens 36-årige fører døde.

 

Det var formentlig høj fart, der onsdag aften dræbte en 36-årig motorcyklist ved en færdselsulykke på Hjallerupvej ved Dronningelund.

Motorcyklisten havde ifølge vidner netop overhalet et par biler, da han kørte frontalt ind i en modkørende personbil.

Den 36-årige motorcyklist blev slynget af sin motorcykel og ind på en mark – ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi blev han dræbt på stedet.

Bilisten – en 55-årig mand – kom ikke fysisk til skade ved ulykken, men måtte efterfølgende en tur på sygehuset for behandling af chok.

Den 36-årige motorcyklist, der mistede livet, er fra lokalområdet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu