Dom: Aabenraa-far dømt for mishandling af døtre

29. november 2011 19:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dom: Aabenraa-far dømt for mishandling af døtre
Billede mangler

15 måneders fængsel koster det en familiefar fra Aabenraa for mishandling af sine fem døtre i 16 år. Dommen faldt i dag ved retten i Sønderborg.
Et bosnisk ægtepar, der var tiltalt for at have mishandlet deres fem døtre over en periode på 16 år, har i dag fået deres domme.
Det skriver BT.
Faderen til de fem piger er blevet idømt 15 måneders fængsel, for blandt andet at have sparket, slået og klippet håret af pigerne. Moderen til pigerne gik fri.
Faderen fik også en betinget udvisning med en prøvetid på to år.
Pigerne, der i dag er imellem syv og 24 år, vidnede alle sammen mod deres forældre, og de havde uhyggelige beretninger, om systematisk afstraffelse med blandt andet pinde, som de i nogle tilfælde selv skulle hente i skoven.
Under retssagen viste det sig, at moderen ikke havde deltaget i volden mod parrets fælles døtre, men derimod selv havde fået tæsk. Det erkendte manden da også i retten, selvom han nægtede at have rørt pigerne.
Retten lagde ved domsafsigelse vægt på at overgrebene var foregået over så lang en periode, at det havde karakter af mishandling.
Faderens advokat ønskede betænkningstid med hensyn til om dommen skulle ankes.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu