Dommerformand: Politiets afhøringer skal ikke afspilles i retten

22. februar 2013 17:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dommerformand: Politiets afhøringer skal ikke afspilles i retten
Billede mangler

Politiet skal ikke være en domstol. Og det kan groft sagt være konsekvensen, hvis politiets afhøringer af for eksempel mistænkte eller sigtede optages på lyd og afspilles i retten. Det skriver b.dk.

 

Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen, er derfor skeptisk over for, at optagelser fra afhøringer bruges i retten.

»Det er meget vigtigt for dansk retspleje. Der dømmes på baggrund af det talte ord i retten. Politirapporten er ikke et bevis og skal heller ikke blive det. Man må ikke pludseligt kunne blive dømt på baggrund af, hvad man har siddet og fortalt en politibetjent,« siger Mikael Sjöberg til b.dk.

I danske retssager opstår der ofte uenighed om, hvad den tiltalte tidligere har forklaret til politiet. Men uenighederne bør ikke afklares med at afspille optagelser, mener formanden.

»Hvis tiltalte nægter i retten, men man kan høre, at han har tilstået over for politiet og har sagt: »Ja, jeg skød ham tre gange«, hvor er vi så henne?« spørger Mikael Sjöberg retorisk og henviser til, at optagelser kan udfordre princippet om, at det afgørende er det talte ord i retten.

Reaktionen fra formanden kommer, efter at Berlingske fremlagde en rundspørge, der viste, at 61 ud af 66 forsvarsadvokater oplever, at politirapporter indeholder fejl eller er skævt fremstillet. Et flertal af advokaterne tilkendegav i rundspørgen, at politiets afhøringer bør optages. Fejlene i rapporterne betyder nemlig, at der kan blive rejst tiltale på et fejlagtigt grundlag.

Men fejl i rapporter betyder ikke, at uskyldige dømmes, siger formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

»Det kan ikke siges nok gange. Det skal bevises, at folk er skyldige, og politirapporten er netop ikke et bevis. Man kan ikke blive dømt på baggrund af en politirapport alene,« siger han.

Spørgsmål: I England har det for år tilbage vist sig, at politiets afhøringsmetoder kunne give falske tilståelser. Hvordan kan vi vide, at det samme problem ikke findes i Danmark?

»Jeg kan ikke kommentere på de engelske forhold. Men en tilståelse er ikke nok til at blive dømt i Danmark. Det skal være bestyrket i sagens øvrige omstændigheder. Det kunne godt være en politirapport, eller det kunne være spor på gerningsstedet,« siger Mikael Sjöberg.

Spørgsmål: Men hvad så, hvis politirapporten er forkert?

»Der er ikke dokumentation for, at politirapporter generelt er forkerte. Og som sagt skal der noget mere til for at blive dømt.«

Spørgsmål: Men er det ikke et retssikkerhedsproblem, at folk kan blive tiltalt på et grundlag, som måske er unøjagtigt eller forkert?

»Jeg tror, at det ville kunne ske i et hvilket som helst system. Hvad vil det hjælpe, at man optager? Folk kan stadig sige, hvad de vil.«

Spørgsmål: Argumenterne er blandt andet, at politiet ville kunne notere mere præcist, fordi man kan lytte båndet igennem og ikke skal koncentrere sig om at afhøre og skrive på en gang.

»Det er uden tvivl et hjælpemiddel til at undgå misforståelser, og hvis politiet mener, at de har ressourcer til det, så er det fint. Men det må bare ikke betyde, at optagede afhøringer pludselig får en meget finere status i retten. Og fra forsvarerens side skal man også passe på, at man ikke kommer til at skyde sig selv i foden. Det er jo langtfra sikkert, at optagelsen er til tiltaltes fordel.«

Mikael Sjöberg fremhæver dog flere fordele ved optagelser. For eksempel vil Politiets Uafhængige Klagenævn bedre kunne undersøge sagen, hvis en borger klager over en afhøring. Desuden vil optagelser kunne have en præventiv effekt, mener han.

Erfaringer fra Norge, hvor man i mange sager benytter optagelser, viser da også, at der er færre uenigheder i retten om, hvad den afhørte har forklaret. Det er derfor sjældent, at optagelserne afspilles i retten. Det samme gælder på Fyn, hvor man i alvorligere sager benytter optagelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu