DONG-chef favorit til toppost hos Telia

1. februar 2013 12:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
DONG-chef favorit til toppost hos Telia
Billede mangler

Den usbekiske bestikkelseskandale, der for få øjeblikket kostede Telia-chefen Lars Nyberg jobbet, kan ende med at være en kæmpe appelsin i turbanen for danske Henrik Poulsen.

DONGs topchef har ellers ikke siddet længe på posten, men ifølge en svensk avis ligger den tidligere TDC-mand usædvanlig lunt i svinget til at erstatte Lars Nyberg som chef for det gigantiske teleselskab. Selv om Telia i Danmark er tredjestørst, er selskabet globalt blandt verdens ti største teleselskaber, og en post som topchef er dermed et markant skridt opad for den tidligere TDC-chef.

Ifølge di.se er feltet med de varmeste navne til topposten reelt kun bestående af tre mand – og udover Henrik Poulsen, er Mats Granryd (Ericsson), Lars-Johan Jarnheimer (tidl. Tele2, nu diverse bestyrelsesposter, bla, IKEA) og favoritter til posten.

Ingen af de tre har dog bekræftet at være kandidater til jobbet, der alligevel skulle have været besat til december, når Lars Nybergs kontrakt udløber. Ifølge svenske aviser har et rekrutteringsbureau i en rum tid været på jagt efter nye kanditater til jobbet som Topchef hos Telia.

Den usbekiske bestikkelsesag stammer helt tilbage fra 2007 og omhandler den måde, hvorpå Telia skaffede sig en mobillicens i den tidligere sovjetstat. Ifølge svensk TV skete det via stærkt kreative metoder, hvor den ubsekiske diktators datter, der er ansvarlig for teleområdet i landet, blev bestukket med Telia-penge via et selskab i Gibraltar.

Da afsløringen rullede i september, reagerede Telia ved at sætte en advokatundersøgelse igang – og det er denne advokatundersøgelse, der nu fælder Lars Nyberg. Bestyrelsen blev orienteret om udfaldet i går, og i dag er resultaterne lagt frem for offentligheden. Undersøgelsens resultat står ikke knivskarpt, men Lars Nyberg have på forhånd annonceret, at han ville fratræde ved enhver tvivl om Telias rolle i sagen. Det har han nu valgt at effektuere.

Business.dk forsøger at få en kommentar fra Henrik Poulsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu