Dong formår ikke at tjene på milliardinvesteringer

24. januar 2013 05:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dong formår ikke at tjene på milliardinvesteringer
Foto: Nationalbanken.
penge

DONGs milliardinvestering kaster intet af sig. Foto: Nationalbanken.

I en omfattende rapport konkluderer Rigsrevisionen, at indtjeningen i Dong Energy de seneste år ikke har kunnet sikre et positivt direkte afkast, der dækker kapitalomkostningerne. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dong har investeret milliarder de seneste år, men gælden er fortsat vokset.

Fra 2007 til 2011 har selskabet ifølge avisen investeret knap 81 milliarder kroner i blandt andet havmølleparker, nye gasaftaler og udenlandske kraftværker, men gælden i 2012 er nærmest eksploderet.

– Det er klart, at vi har en situation, hvor vi finansielt er sat under pres, siger koncernchef Henrik Poulsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dog mener han – til trods for Rigsrevisionens rapport – fortsat, at Dong er en veldrevet koncern, »der er i god gænge og har fornuftige styringsprocesser.«

Han bakkes op af selskabets formand, Fritz Schur.

– Jeg synes, at Dong Energy har skabt mange flotte resultater de senere år, siger formanden.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har ikke ønsket at kommentere rapporten overfor Morgenavisen Jyllands-Posten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu