Dong-top afviser spekulation om grøn uenighed

28. marts 2012 17:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dong-top afviser spekulation om grøn uenighed
Billede mangler

Der var ikke en skyggen af uenighed mellem bestyrelsen og Eldrup.
Det fastslår to bestyrelsesmedlemmer i Dong på et pressemøde hos koncernen.
Anders Eldrup har ellers selv udtalt, at det egentlige grund til hans fyring ikke var de lukrative lønninger, men uenighed blandt ham og bestyrelsen i forhold til virksomhedens grønne linje og satsning på blandt andet havvindmøller.
“Der har ikke været et eneste vindmølleprojekt inden for det geografiske område, vi dækker, som vi har afvist. Det vil jeg gerne fastslå,” siger bestyrelsesformand Fritz Schur på mødet.
Bestyrelsen understreger, at man er kede af, at Anders Eldrup måtte fyres, men at de ikke så en anden udvej.
“Det er dybt beklageligt, men der var ikke noget at gøre,” siger bestyrelsesmedlem Lars Nørby Johansen.
Tidligere på måneden fyrede Dongs bestyrelse Anders Eldrup, fordi den nu tidligere topdirektør skulle have forgyldt en række medarbejdere med ekstremt lukrative lønforhold og bonusser, uden at bestyrelsen var orienteret.
Den længe ventede advokatundersøgelse, som bestyrelsen har iværksat, blev offentliggjort tidligere på dagen.
Her konkluderer advokaterne bag undersøgelsen, at Eldrup har handlet “illoyalt” over for bestyrelsen, fordi han ifølge undersøgelsen ikke har fortalt om en række tilfælde af, at medarbejdere har haft særdeles fordelagtige orlov- og lønforhold.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu