Donorbørn skulle findes i Hvidovre

24. marts 2013 22:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Donorbørn skulle findes i Hvidovre
Billede mangler

Da et lægeligt udvalg under stadslægen i København tilbage i 1997 lukkede sagen om en sæddonor, der gav en livsfarlig kræftsygdom videre til hvert andet af sine donorbørn, skete det på et forkert grundlag.

 

Udvalget konkluderede, at den arveligt belastede sæd var spredt til 22 gynækologiske afdelinger i ikke alene Danmark og Færøerne, men også Norge og Island. Hvis de berørte børn blev fundet i tide, ville de have gode overlevelseschancer, men tanken om at skabe uro i 500 familier i fire lande var en tungtvejende årsag til, at udvalget afviste at sætte opsporingsarbejdet i gang, viser akter i sagen.

Berlingske kan mandag afsløre, at udvalget kun havde behøvet at søge efter donorbørnene ét sted: På Hvidovre Hospital.

»Jeg var kun donor på Hvidovre Hospital, under overlæge Georg Stakemann,« oplyser Henrik Koch, der leverede de berørte sæddonationer.

Professor Georg Stakemann godkendte tilbage i 1979 personligt Henrik Koch som sæddonor. Professoren er nu død, men levede, da lægeudvalget behandlede sagen i 1997. Georg Stakemann havde som den eneste adgang til et register over, hvor mange børn den enkelte donor var ophav til. Det register eksisterer ikke længere, oplyser Hvidovre Hospital. Havde udvalget valgt at kontakte professor Georg Stakemann kunne man muligvis have fundet frem til de berørte børn på kort tid.

Spørger man lægeudvalget i dag, er der en udbredt opfattelse af, at den arveligt belastede sæddonor hørte under en anden sædbank.

»Det undrer mig overmåde meget, at manden kun skulle være donor på Hvidovre. Jeg husker det i bund og grund som en Central Sædbank-sag,« siger leder af Rigshospitalets Fertilitetsklinik Anders Nyboe Andersen, der sad med i udvalget. Med Central Sædbank henviser Nyboe Andersen til datidens største sædbank, men hertil har Henrik Koch aldrig doneret sæd.

Hvis donoren taler sandt, mener Thomas Ploug, formand for den gruppe i Etisk Råd, der beskæftiger sig med fertilitetsbehandling, at lægearbejdet var utilstrækkeligt.

»Hvis man havde undersøgt sagen ordentlig, kunne man have handlet hurtigt og advaret. Det er yderst problematisk, at man i den grad tilsidesætter andres liv og mulighed for at tage passende forholdsregler,« siger han.

Sundhedsstyrelsen oplyste i fredags, at man ikke ser grund til at genåbne sagen, selv om sporet ud til Hvidovre aldrig blev afprøvet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu