Dopinganklaget Frank Schleck: Jeg blev forgiftet

18. juli 2012 08:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Dopinganklaget Frank Schleck: Jeg blev forgiftet
Billede mangler

RadioShacks stjernerytter Frank Schleck påstår at hans positive dopingtest skyldes at han er blevet forgiftet.
 
Frank Schleck, der tirsdag, på Tour de Frances anden hviledag, blev hentet af politiet og efterfølgende blev trukket ud af løbet på grund af en positiv dopingprøve, afviser af have dopet sig.
 
Det vanddrivende middel xipamid, der kan bruges som sløringsmiddel for doping, har han ifølge ham selv fået af andre.
 
– En UCI-læge har lige informeret mig om, at et ulovligt middel er blevet opdaget i min urin efter en rutinemæssig anti-dopingkontrol. Jeg afviser formelt at have taget nogle ulovlige midler overhovedet. Hvis den (B-prøven – red.) bekræfter det første resultat, vil der blive indgivet en klage om forgiftning mod ukendte personer, meddeler Fränk Schleck via tv-stationen RTL.
 
Den positive dopingprøve blev taget den 14. juli i forbindelse med 13. etape af Tour de France.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu