Dortmund-lejren: Vi spiller næsten en perfekt kamp

3. april 2013 23:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Dortmund-lejren: Vi spiller næsten en perfekt kamp
Billede mangler

Dortmund fik 0-0 ude mod det sydspanske mandskab Malaga, som man gæstede onsdag aften i den ene Champions League-kvartfinale.

 

På trods af flere store chancer formåede det tyske mandskab ikke at prikke bolden i mål, og da dommer Jonas Eriksson fløjtede kampen af, var det et skuffet Dortmund-mandskab, der gik fra banen.

– Den første tanke efter slutfløjtet var en anelse trist. Vi havde mange chancer og også et par hundrede procents-chancer, som vi ikke udnyttede. Selvom det var en lige kamp, så syntes jeg, at vi fortjente at vinde, sagde Dortmunds Neven Suboti¿ til TV3 Sport lige efter kampen og fortsætter:

– Vi kan se tilbage på vores præstation og være tilfredse. Vi var gode i både det offensive og defensive. Hvis vi bare lige tager skridtet op og får scoret det mål, så spiller vi en perfekt kamp. Det er det, vi mangler, og det vil vi forsøge at gøre bedre i returopgøret, sagde Neven Suboti¿.

I den anden lejr er man trods det konservative resultat også positive og tror på chancerne for at avancere til semifinalerne. – Vi var ikke i stand til at score, men lad os se, hvad vi kan gøre i returopgøret næste uge. Det var min tur til at præstere i aften, og lad os håbe, at det hele var noget værd næste uge. Vi har en uge til at nærstudere dem, og forhåbentlig kan vi lave et godt resultat der, sagde holdets målmand, Wilfredo Caballero, der har holdt målet rent fem gange i turneringen, til BBC Sport.

Dortmund er stadig ubesejret i Champions League-sammenhæng i denne sæson. De to hold mødes igen på tirsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu